lyden af merværdi

Et lydlogo er en let genkendelig lyd eller et lille stykke musik, der sammen med det grafiske logo
udgør kernen i din virksomheds identitet. En kort kendingsmelodi, der spiller op til merværdi.
Et lydlogo virker stærkt. For musik knytter sig tæt til både hukommelsen og vores følelser.
Mens vision og mission er hjernevirksomhed, udgør logoerne hjertet
– og et godt lydlogo spejler virksomhedens puls.

Grafik der swinger

Grafik & Musik tilbyder at udvikle et samlet visuelt og auditivt udtryk, der spiller sammen på
alle niveauer. Men du kan naturligvis også frit vælge grafik eller musik.

Fra reklamebureau har jeg erfaring med både grafisk design og musikproduktion. Jeg har bla.
haft et tæt samarbejde med Alive Music, bookingbureau for etablerede kunstnere og den
århusianske undergrund. Dette skærpede sansen for skarpt, nutidigt design.
En sans og et design, jeg bl.a. bruger til at gøre mere traditionsbundne
erhverv synlige – og hørbare.
Det gør jeg eksempelvis gennem websites med en klar,
grafisk profil – der swinger.